
Herfra skal lyde et godt nytår til alle jer FCK fans derude i det ganske land (og udland) med et ønske om et godt og lykke bringende år for såvel jer selv, for jeres familier og ikke mindst for FC København.
Forhåbentligt kan vi se frem til en forårssæson, som fortsætter hvor efterårssæsonen sluttede, dvs. med et FCK hold som sikkert og roligt sejler mesterskabet i havn. Men inden det kommer så langt må vi bruge de første par måneder af det nye år med, at spekulere over hvilke til- og afgange der vil blive præsenteret. Forhåbentligt vil man være i stand til, at fastholde den grundstamme, som indtil nu har været udgangspunket for vores succes. Vi ved allerede nu, at angrebet bliver forstærket med brasilianske Ailton, en forstærkning, som forhåbentligt vil bringe ny skarphed ind i vores angrebsspil. Det er straks mere usikkert hvorvidt Lars J bliver sæsonen ud, men det vil kræve tilgang af en ny højre back. Af andre spillere der har været rygtet væk fra klubben er Linderoth, Jesper C, Silber og Bergvold blandt flere. Personligt tror jeg ikke, at det bliver aktuelt før efter sæson afslutningen, med mindre tilbudende simpelthen bliver for store til, at man kan afslå dem. Men har salget af Alvaro lært klubben noget, så må det være, at man til tider er nød til, at se udover tegnebogen og se på det sportslige perspektiv istedet. Efterårets deltagelse i Champions League bør alt andet lige, have givet så meget økonomisk frihed, at vi ikke behøver, at lade os styre, af det økonomiske. Men Lars J afgang til sommer er forhåbentligt et godt eksemple for fremtiden. Sidst vi oplevede det var Zuma, som man valgte at holde på fremfor at få en hurtig økonomisk gevinst.
Hvad kan vi så se frem til i det nye fodboldsår. Vi bliver det hold alle jagter i superligaen, men det er der jo ikke noget nyt i. Vi lever stadig i Pokalturneringen efter at have ekspederet Esbjerg ud, vi er stadig inde i varmen i Royal League, men det kræver sejre i de sidste par kampe, herunder de to mod brøndby for, at sikre fortsat deltagelse. Forhåbentligt vil året også byde på nye forstrækninger af holdet og sidst men ikke mindst forhåbentligt en mulighed for, at fortsætte det arbejde der blev påbegyndt i 2006 med klubbens første deltagelse i Champions League.
Det er derfor med de største forventninger, at vi kan imødese fodboldåret 2007.
Så derfor skal der endnu engang lyde et ønske om et godt nytår til jer alle.
FORZA FC
