mandag, juni 22, 2009

Lodtrækning til CL 2. kvalifikationsrunde

Der er idag i Lyon trukket lod til 2. kvalifikationsrunde i årets Champions League turnering.

FC Københavns modstander blev vinderen af 1. kvalifikationsrunde kampen mellem Hibernians og Mogren fra hhv. Malta og Montenegro.

Der kan læses mere om de to holder her:
Hibernians:
Wikipedia,
Mogren
Wikipedia,

Tid og sted for afvikling af kampene er endnu ikke fastlagt.

Forza FC

søndag, maj 24, 2009

Dansk mester 2009

Så kom mesterskabet i hus i Esbjerg på trods af en indsats langt under vanlig standard og mod et godt kæmpende Esbjerg mandskab.

Forza FC

mandag, maj 18, 2009

A Giant leap for Mankind

Undertegnede må godt nok indrømme, at det var nødvendigt, at knibe sig en gang i armen da dommerens sidste fløjt lød i Parken i går aftes. Hvad man næsten kun kunne haft drømt om var sket. En total udspilning af et meget tamt og modløst brøndby hold var en realitet. Heldigvis viste holdet os endnu engang, at de er istand til at ryste et frustrerende nederlag af sig og vende disse frustrationerne til noget positivt. Forløsningen var stor ikke kun blandt os fans men også blandt spillerne kunne man se.

Vi har nu taget et stor skidt i retningen af et mesterskab, men endu er intet afgjort. Der venter nu en pokalfinale og derefter en svær udebane kamp i Esbjerg. Heldigvis er Esbjerg, med deres sejr i weekenden, sikret fortsat deltagelse i Superligaen og forhåbentligt kan dette forhold være til vores fordel på søndag. Ståle har meldt ud, at der skal satses på Esbjerg kampen og, at der dderfor vil blive roteret på pladserne til Pokalfinalen ift kampen mod brøndby. Måske et sats, men vel også et fornuftig prioritering ift. vigtigheden af et mesterskab. Uanset hvad så bør den altid så omtale bredde kunne bære en sådan prioritering. Men man kan jo heller ikke bare underspille vigtigheden af at svæve på succesens vinger hvor en pokal sejr og en deltagelse i en sådan kan give spillerne det ekstra der skal til for at føre resten af sæsonen i hus.

Er der behov for, at gense gårsdagens mål (og hvem har ikke det) kan det sker her

Og vi slutter lige af med lidt billeder, hvad mon de leder efter? Deres tabte ære måske?

Forza FC

onsdag, april 29, 2009

Pokalfinale 2009

Med tirsdagens sejr på 2-1 over Nordvest FC er FCK klar til deres 7 pokalfinale. Man må sku indrømme, at oplevelsen i Parken allermest mindede om en sommerferie kamp i Helsingør, ikke mindst da NVFC fik lov til at score allerede inden det første minut var gået kunne man ikke undgå, at sidde tilbage med en følelse af ”tja det betyder jo egentlig ikke noget”. Målet blev da også mødt af et stor bifald fra Nedre C, noget der vel næppe er oplevet siden den famøse kamp 7-0 sejr over Cliftonville FC.

Men og nu kommer det KÆMPE store MEN. Der kan vel næppe herske nogen tvivl om, at gårdsdagens FCK start 11, var B-holdet og kvaliteten af modstanderen taget i betragtning er det beskæmmende, at man ikke efter kampen kan pege på en eneste af de spillere (Zanka undtaget) som reelt beviser, at de er berettiget til en plads på A-holdet. Det var simpelthen bare ikke godt nok. Det kan godt være, at man siger at vores bænk er bred og en af vores største styrker, men den var altså ikke god nok til, at sætte et Danmarks serie hold ordentligt på plads.

Nu kan vi så bare afvente resultatet af onsdagens kamp og en forhåbentlig Aab sejr, så konspirationsteorierne omkring et kommende Aab nederlagt til FCK i Suppen kan eksplodere på SSO. Så kan aftenerne da gå med, at sidde og følge med i bif debatten og få sig en stille grine over det.

Edit: Ja det tog så bare ca. 10 minutter efter kampens afslutning så begyndte de :-)
http://www.blok4.dk/debat/read.php?t=0&p=0&id=207000

SSo'en er som sædvanligt lukket for ikke brugere, som den jo altid er når det går dem skidt, men mon ikke også at den allerede kører der :-)

Og gud hjælpe mig om Aab nu ikke er ude og brokke sig over at finalen skal spilles i Parken!!!!
Læs her.
Selvfølgelig skal DBU da ændre en god lang tradition bare fordi aab kommer i finalen, hjemmebane til FCK, tja det er da vores bane, men mon ikke at det kan lykkes Aab for en gang skyld, at trække mange mennesker til en fodbold kamp så der kan skabe nogle gode rammer for kampens afvikling i Parken. Hvor skulle den ellers spilles? Mon ikke også at Aab tjener bedst på denne løsning fremfor en kamp i Odense eller Ålborg!!!. Så tør øjnene og vær glade for, at I overhoved er i finalen og nu måske har mulighed for, at spille europæisk i år på trods af en elendig sæson i Suppeligaen!!!!!!

Forza FC

søndag, april 26, 2009

En kamp på godt og ondt

Hvad er det lige der sker med Santin for tiden, hvordan kan en spiller på så få kampe fuldstændigt miste troen og selvtilliden?? I kampen mod AC Horsens så vi endnu engang en Santin der forsøgte og forsøgte men igen og igen blev den forkerte løsning valgt eller bolden blev smidt væk. Meget mystisk, vi kan jo kun håbe på, at han finder gejsten og troen på egne evner igen inden de afgørende knald eller fald kampe mod OB og bif.

Lige modsat er det gået for Ailton, der er selvtilliden bare vokset og vokset, ikke mindst grundet den store tillid som Ståle har vist ham, ved igen og igen at lade ham starte inde og det er vel også vejen frem og vel også det der skal få Santin tilbage på hesten. Den store taber i det spil bliver så desværre Nordstrand.

Den svære udekamp mod AC Horsens blev heldigvis aldrig den svære kamp man måske kunne have forventet, ikke mindst ACH 3-0 sejr over bif i betragtning. Der var simpelthen for stor klasseforskel på dagen til, at det nogensinde blev aktuelt. Det var godt, at se at drengene mødte op med den fornødne vilje og gejst til at køre den hjem fra start. Jo ikke ligefrem hvad vi oplevede i den sidste kamp mod FCM. Denne gang kunne der ikke herske nogen tvivl om, at sejrherren var den rette.

Efter ACH kampen er det ganske naturligt Ailtons mål til 0-2 der er på alle læber og sådan vil det selvfølgelig altid være.



Men noget der imponerede mig lige så meget er den indsats som Atiba leverer, eller måske rettere leverer igen og igen. Endnu engang spillede han en rigtig god kamp, gang på gang erobrede han boldene og iværksatte angreb. Gang på gang brød han modstanderens angreb og var en konstant kilde til uro blandt ACH spillerne.

Men alt var ikke ligefrem en dans på roser. En ting der kan irritere mig grænseløst er den meget passive og til tider meget skødeløse holdning der ligges for dagen når det gælder opdækningen i vores målfelt. Alt for ofte står vores forsvarsspillere 2-3 meter fra modstanderens angribere og alt for ofte får modstanderne lov til at tage de små løb i dybden uden, at der er en spiller der følger med dem. Indtil nu har vi udelukkende kunne takke vores modstanderer for, at de ikke har straffet os for det mere end de har. Det er simpelthen et område der skal strammes op på ellers vil vi blive straffet i de to kampe mod topholdene.

Nu kan vi så bare læne os tilbage og afvente resultatet af dagens sene kamp mellem bif og OB.

Forza FC

fredag, april 17, 2009

A day at the office

Ganske som forventet blev det en dag på kontoret for FCK's vedkommende i den første af de to pokal semifinaler mod Nordvest FC med sejren på 4-0. Af sejren ikke blev større skal vel først og fremmest tilskrives, at skarpheden i vores afslutninger for det meste var ikke eksisterende. At det ikke lykkedes Martin Vingaard at score er næsten ubegribeligt, med den mængde af chancer og afslutninger han stod for. Der til skal så selvfølgelig også tillægges, at NVFC kæmpede alt det de havde lært så længe at kræfter kunne holde dertil. At første mand fik krampe allerede efter ca. 55 minutter siger vel alt. Stor respekt til dem for i det mindste at forsøge at spille deres chance, i stedet for bare at grave sig ned, som vi så ofte oplever det i Superligaen når vi møder lavere rangerede hold.

Eneste spændende moment i returkampen er vel nu hvor mange af de helt unge spillere der får chancen.

Hvis man skal vurdere spillernes indsats under de givne forhold, så var det vel kun Sionko som ikke rigtig leverede varen. Han blev da også hurtigt erstatte i begyndelsen af 2. halvleg. Der var simpelthen alt for mange boldtab fra hans side i den kamp.

Ellers var det da ganske fornøjeligt, at være til stede på Holbæk stadion, som skrevet i det forrige indlæg bargte det mange gode minder frem fra den gang med turnerede de mindre kommunale stadions rundt om i landet.

Målene kan ses her

Avis artikler mv. om kampene kan læses her: FCK.DK, FCK.DK, BT, EB

Forza FC

torsdag, april 16, 2009

Beklager den lange pause

Som det fremgår af datoen for de sidste indlæg på denne blog er det efterhånden noget tid siden, at vi sidste har været aktive skribenter her på siden. Det skal der nu rettes op på. Om det skyldes, at foråret er på vej og dermed de sidste gode og spændende måneder af forårssæsonen eller om det skyldes det fornøjelige syn der møder en når man beskuer tabellen til højre, skal jeg lade være usagt.

Forårets kommen signalerer jo også, at det igen er tid til pokalfodbold og semifinalerne i DBU’s landspokalturnering og her er det blevet tid til et møde med turneringens helt store sensationshold, nemlig Nordvest FC, alias det tidligere Holbæk B&I, som til daglig ligger nr. 2 i Danmarksseriens pulje 2. Holdet har indtil nu levere en lang række af fighter præstationer mod højere rangere hold og er selvfølgelig nået dertil hvor de er og det må selvfølgelig afføde den respekt der dermed følger. Men holdet har indtil nu primært kunne overleve på, at der er spillet over kun en kamp, hvilket nu er slut, da semifinalerne jo skal spilles over 2 kampe. Så uanset hvad NVFC må kunne tænkes at mønstre af gåpåmod og fightervilje må det faktum at fokus skal holdes over 2 kampe være udslagsgivende i sidste ende.

Ståle har som sædvanligt valgt at benytte denne kamp til at give flere at de bærende kræfter fra de indledende kampe i forårssæsonen en velfortjent pause i det hårde april program. Så med navne som Santin, Grønkjær, Atiba, Wendt og Pospecht ude bliver der god mulighed for, at få set nogle af vores normale bænkevarmere og marginalspillere i aktion. Det har vi jo set før med mindre heldigt resultat, hvor det at man så har, kunne stramme skruen i returkampen på hjemmebane har reddet resultatet, fx i kampen mod Lyngby. Det bliver specielt spændende at se Wiland i hans første gældende kamp for FCK. Ellers er der vel ikke så meget at sige om den kamp, alt andet lige bør der blive tale om en walkover og en sejr på et par mål.
Ses vi i Holbæk, det tror jeg nok vi gør. Det er jo altid lidt nostalgisk at besøge disse kommunale stadions, det bringer altid gode minder frem fra tiden med B1903 på Gentofte stadion J.

Forza FC