lørdag, marts 31, 2007

Alle gode gange tre

Det gode gamle saying "alle gode gange tre" kan vel ikke være mere beskrivende her forud for FCK tredie kamp i forårssæsonen af Superligaen. To kampe og et mål er langt fra tilfredsstillende og lysår fra hvad man havde forventet forud for sæsonstarten. Dagens kamp mod AC Horsen SKAL resultere i tre point på kontoen. Vi har indtil overlevet på de nærmeste konkurrenters lige så ringe sæsonstart men det kan vi ikke blive ved med. Endnu engang stiller vi op uden Allbäck og Linderoth, om årsagen til den ringe start skal findes i deres fravær, er vel umiddelbart svært at afvise resulteterne taget i betragtning. Men jeg håber, at det ikke forholder sig sådan, de resterende spillere i truppen burde være i stand til, at løse opgaven. Sidste kamp mod FCN viste da også momentvist, at vi sagtens kunne spille os frem til de nødvendige chancer, men desværre kneb det gang på gang med skarpheden.

Dagens trup byder for første gang mulighed for at se Mads Laudrup i Superliga regi om Ståle vælger, at bruge ham er nok ikke sandsynligt, men godt, at se at kommer ind i varmen og får lidt hår på brystet.

AC Horsens møder nok ikke op til dagens kamp med den allerstørste selvtillid. Sidste rundes snitter på 4-0 mod Aab, må nødvendigvis ha sat nogle tanker igang hos spillerne forud for dagens kamp og savnet af holdets topscorer Gilberto Macena gør ihvertifald ikke opgaven lettere. Men kampene mod AC Horsens er aldrig lette opgaver, aldrig rene walkovers. De sidste to kmape ude mod Horsens er da også kun endt med 0-1 sejre. Holdets vægtning af de defensive dyder gør dem altid til en svær modtander at møde. Men kan vi fortsætte de offensive takter fra FCN kampen er jeg ikke i tvivl om, at Horsens bliver til, at tale med.

De sidste par kampes dødvande bliver endligt brudt i dagens kamp og FC vinder med 3-0. FM bliver Ailton.

Forza FC

søndag, marts 18, 2007

Batter please step up to the plate

Der er vel ikke det store, at sige forud for dagens superliga kampe mellem FC København og FC Nordsjælland. Der er kun en ting der gælder, nemlig at få vasket smudset af efter de sidste to kampe. To kampe som har udstillet et ueffektivt og uinspireret FCK hold, uden gejst og vilje til sejr. Ståle valgte i RL finalen at bænke Gravgaard efter en række dårlige præstationer, forhåbentligt kan dette være med til, at få sparket ham i gang igen. Heldigvis mødervi et FCN hold som er plaget af skader for tiden og som må undvære en række stamspillere til dagens møde. Men kampene mellem FCK og FCN har jo efterhånden udviklet sig til lidt af en semi klassiker, ikke så meget på grund af FCK indstilling til kampene, men vel mere FCN evindelige jagt på en FCK skalp, initieret af hedengangne Christian Andersens personlige vendetta efter den famøse afskedigelse fra FCK. Men man skal dog ikke ignorere, at skalpen er kommet tættere og tættere på med uafgjorte resultater i de sidste to indbyrdes opgør. Men som skrevet i overskriften til dette lille indspark, så er det altså tid til nu at træde i karakter og gå frem til pladen og få sendt det homerun afsted som skal markere startskudet til endnu et succesfuldt titelforsvar til hovedstaden. Beklager men det bliver sku ikke til mere i denne omgang, da deres erbødige skribent plages af efterveerne af et sublimt besøg på resturant MR med alt hvad det indebar af michelin stjerner - lækker mad og fantastiske vine.

Forza FC

tirsdag, marts 13, 2007

Nogen der har et glas vand?

Jeg har med vilje gået og ventet til superliga opstart+2 før jeg igen satte mig til tastaturet. Jeg havde håbet, at den ekstra dag havde gjort det nemmere, at sluge den bitre pille i form af weekendens 0-0 kampe i Esbjerg. Men jeg må indrømme, at det ikke er blevet nemmere, kampen sidder stadig fastklemt i halsen, som et klægt stykke kage, der bare ikke vil ned. Forventningerne var store, optakten var jo gået meget godt, to stamspillere var ude med skader, bevares, men deres erstatninger havde jo vist deres værd ved flere lejligheder. Men uanset hvor mange gange jeg har analyseret kampen efterfølgende kan jeg ved gud ikke forstå hvordan spillerne kan levere sådan en uprofessionel og uangageret indsats. Det er mig helt ubegribeligt. Til sidst kunne man jo ligesågodt give op med at tælle antallet af fejlafleveringer og kiksede driblinger ellers kunne man jo ikke lave andet. Ståle udtalte i et interview i EB forud for kampen, at han ikke behøver at motivere FCK spillerne (http://ekstrabladet.dk/sport/dansk_fodbold/fc_koebenhavn/article277452.ece , måske bør han genoverveje disse udtalelser og tanker, for var der noget der tydeligvis manglede i søndags så var det vist netop motivationen. Lørdagens pointtab til den nærmeste forfølger FCM burde da kunne give den ekstra gnist der skal til. Men hvad der virkelig bringer mit pis i kog, er den total ideforladte tilgang til kampen, lange bolde frem til to angribere, som maksimalt nåede de to midterforsvarere til brystet, hvor mange gange skal man forsøge dette før det burde gå op for en, af det ikke nytter noget og så forsøge sig med noget andet???. I dette tilfælde brugte man 94 minutter, kan det virkelig være rigtigt???. Lange bolde kan da være ok, men så skal de være langs jorden og i dybden eller hen over hoved på forsvaret så de kunne udnytte Berglunds hurtighed, ikke lige på manden, som vi så det konstant i søndags. Har efterhånden sagt det et par gange og det smerter mig lidt at sige det, hvad er der sket med Hjaltes offensive evner efter hans ophold i Holland?. Tidligere i hans "unge"FCK dage deltog han ofte i det offensive spil og scorede mål, nu er han anonym i rigtig store dele af kampen og er bare blevet en midtbane oprydder. Vores midtbane leverede alt for lidt til det offensive og chanceskabende spil. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om optakten til denne kamp simpelthen har været, at vi for en hver pris ikke måtte tabe. Det forklarer ihvertifald en del, det forklarer hvorfor der ikke blevet taget chancer i det offensive spil frem ad banen og hvorfor Ståle ventede til de sidste minutter med at omrokere på trods af, at Esbjerg kun spillede med en mand fremme efter udvisningen af Demba-nyren. Det eneste positive man kan tage med fra denne kamp er, at modstanderen ikke scorede. Vi kan så kun håbe, at denne kamp var en enlig svale, for er det forårets taktik, at vi bare skal forhindre modstanderne i at score og så tage de point der kommer ud af det, istedet for selv at skabe kampene, så bliver det sku et langt forår vi har i vente. På torsdag er der dog en mulighed for, at få gjort mine tanker til skamme når vi møder Brøndby i Royal League finale ude på Hjalte Park. Så vi kan jo kun vente i spænding på at få set, om Ståle har genovervejet sin motivations udtalelser. For gentager vi søndagens kamp, ligger en sejr ikke umiddelbart til højrebenet. Bif står i finalen for første gang og der er ingen tvivl om, at Bjerregaard senior meget gerne vil have en finalesejr til klubben i den turnering, som han har været så aktiv en fortaler for.

I en helt anden boldgade, så kom den længe ønskede Multihal endelig på plads. Efter lange hårde. men fair forhandlinger (jf. Østergaards udtalelser) fik FCK endelig den ønskede tilladelse. Men ved samme lejlighed fik Københavns Kommune, så også vist, at man ikke ønsker at støtte op om tiltag der skal skaffe idrætsbegivenheder til byen. FCK betaler hele gildet selv inkl. 56 mio. kr. for byggetilladelsen, sikkert til inddækning af kommunens budgetunderskud, samtidig skal FCK så også betale for indretning af diverse omklædningsfaciliteter for de klubber som anvender Fælledparken (lige endnu en udgift som kommunen slipper for), der skal betales for en udvidelse af Østerbro stadions atletik faciliteter, samt en ny ishockeyhal et sted i København. Vi betaler altså, som skrevet ikke bare hele gildet, vi sparer også Københavns kommune for rigtig mange millioner til udbedring af nedslidte kommunale idrætsanlæg. Hvad får vi så ud af alt dette?, som jeg umiddelbart ser det en hal som er alt for lille til, at kunne bidrage til at trække større sportsbegivenheder til København. De 5000-6000 siddepladser er 10000 for lidt. Østergaard udtalte ifm. pressemødet, at Kommunen nu havde vist, at man ikke var indstillet på, at støtte opbygning af sådanne anlæg, som skal gøre København interessant for begivenheder som VM i ishockey og OL mv. Men ved netop, at bygge så småt, har vi så ikke skudt os lidt i foden? For er interessen der alligevel fra Københavns side så skal der nødvendigvis bygges andre anlæg i byen, anlæg som så vil blive en konkurrent i det daglige. Pressemødet var da også kun lige overstået før Overborgmestren var ude og udtale, at man da sagtens kunne støtte andre projekter økonomisk, selv om man ikke havde støttet FCK projektet. Et alternativ er Copenhagen Dome projektet ved Bella Centret som i løbet af idag (tirsdag) forventets at komme med et udspil, men de har jo netop ifm. projektet udtalt, at det ikke kan lade sig gøre med kommercielle kroner alene, men at der også behøves offentlig støttet. Sker dette har vi vel indirekte været med til, at financiere en af vores konkurrenter! Har vi så købt katten i sækken ved dette projekt? Tja det kan kun tiden vise. Måske skal man bare lade være med at skue ud i verdenen og tænke på Danmarks vel og vel, som alle kritikkerne af projektet har så travlt med (Danmarks Idræts forbrund med flere), men istedet se på projektet med FCK øjne, man får samlet sportsaktiviteterne et sted (fodbold og håndbold) og man får udvidet sine forretningemuligheder (flere koncerter og messer mv.), så måske er det slet ikke så skidt når det kommer til stykket. For med vanlig FCK arrogance er der vel kun et at sige, F... jer vi sejler vores egen sø til vores eget bedste.

Forza FC

lørdag, marts 10, 2007

Så blev det endelig forår igen

Solen skinner og fugle synger igen, det kan kun betyde en ting nemlig, at Superliga starten er på vej.
Græsset er igen grønt (eller noget der ligner) og frem pibler alle de små forsagte fodboldfans, som har ligget i hi under den sorte muld i de sidste 3 måneder og igen vil vi kunne observere alle de små hvidklædte drenge og piger der i samlet flok trækkes mod Parken.
Står det til størstedelen af de danske sportsjournalister, så er der faktisk slet ingen grund til, at spille denne forårssæson færdig, FCK er nemlig allerede mestre. Der er ikke gået en dag i disse formørkede og uhellige vintermåneder, hvor man ikke har, kunne høre den ene ekspert efter den anden udtale sig om hvor suveræne FCK er og om hvorledes der egentlig kun er kampen om sølv og bronze medaljerne tilbage af interesse. Til det er der vel kun, at sige Klap lige hesten. Det er jo som bekendt ikke ovre før den fede dame har iklædt sig brynje og hjælm og har sunget færdigt.
Men alt andet lige er det selvfølgeligt svært ikke, at være optimist, eller skulle man da være et satans skarn. Efterårssæson taler jo sit tydelige sprog, og meget skal da også gå galt for at vi ikke napper endnu et mesterskab hjem til hovedstaden. Men al den vinterpause snak om suveræne og urørlige FCK er måske netop det der skal til for, at ægge vores nærmeste konkurrenter til at yde den ekstra indsats og samtidig er det den hårde konkurrence blandt forfølgerne, skal være det, der minder os om, at vi ikke kan tillade os, at hvile på laurbærrene men i de resterende 15 kampe.

Den ellers fornuftige sæson optakt med kvalifikation til Royal League finalen for 3 gang i træk, er desværre blevet skæmmet de sidste par dage med skaderne til Allbäck og Linderoth, som begge må sidde ude de næste par uger. Tabet af Allbäck kan til dels opvejes af en Berglund som ser ud til, at ramme formen med scoringer i RL kampene. Tabet af Linderoth er måske mere smerteligt, men selvom vi tidligere har vist nogle svagheder når kaptajnen har siddet ude, har jeg den største tiltro, til at de resterende midtbane spillere nok skal opveje Lindes fravær.

Vigtigheden af at komme godt fra start kan ikke understreges nok, kender man sports journaliststanden rigtigt ved man, at alle dem der inden sæsonstarten har snublet over hinanden for at rose FCK, samtidig er dem der også står klar med de store sensationsoverskrifter skulle det gå mindre godt. Se bare nedsablingen af holdet syd fra i efterårssæsonen. Kommer vi ordentligt igennem de første fire runder så ser det ganske fornuftigt ud.
Søndag lægges der så fra havn med runde 19 i form af udekampen mod Esbjerg. Den evig ambitiøse klub som dog altid lige mangler det sidste der skal til for, at nå helt til tops og med deres nuværende placering som nummer 6 med 9 point op til medaljerne ser det da heller ikke ud til, at det bliver i år, at der kommer medaljer til vestkysten.
Herefter følger hjemmekampen mod den evige rival, holdet der så gerne vil slå FCK, men altid kun er lige ved og næsten. Der er selvfølgelig tale om FCN og i runde 21 møder vi AC Horsens ude og endelig i runde 22 SIF hjemme. Går de fire runder som håbet, så står vi med 12 point ekstra på kontoen. Herefter følger hvad jeg vurdere som nøgle runderne i denne sæson, nemlig runde 23 og 24 hvor vi på skift møder de to forfølger hold, først FCM ude og herefter OB hjemme. Kampe som skal vindes. Kommer vi sejrrigt ud af disse to kampe kan meget blive afgjort i runde 27 hvor de to forfølgere tørner sammen på Odense stadion. Med runde 24 forhåbentligt vel overstået burde det alt andet lige stå på cruise control resten af vejen hjem, kun lige med derby kampen uden på Hjalte Park i runde 29 som et lille fartbump på vejen.

Forhåbentligt vil forårets kampe give os så meget luft til forfølgerne, at Ståle giver os mulighed for, at de nogle af de unge spillere i aktion. De der primært er inde i varme må være Lasse Qvist, Jeppe Brandrup og så endelig Martin Bertolt. Sidstnævnte er nok den som Ståle har størst tiltro til, men desværre kæmper han om en plads på en særdeles godt besat midtbane. Men der skal ikke herske tvivl om hans talent. Nemmere er det med Jeppe som alt andet lige også kan anvendes som backup for Lars J på højre backpladsen. Men af de tre nævnte burde den vel ligge lige til højrebenet for Lasse nu hvor Allbäck sidder ude med skade, så det må ha været ekstra frustrerende i torsdags, at se Ståle anvende to midtbane spillere i angrebet i stedet for give Lasse chancen, vi førte trods alt 3-1 på det tidspunkt og der var reelt tale om bare at køre den hjem.

Det var alt for nu mine damer og herrer. Så nu er det bare om, at komme ud i forårsvejret og lufte den hvide FC trøje og med den vanlige FCK arrogance ignorere alle dem med tvivlsomme klub tilhørsforhold som man møder på sin vej.

Forza FC og lad for evigt solen skinne på guds udvalgte.

Edit: Lørdagens 2-2 kamp mellem FCM og Vejle udstillede et FCM hold som langt fra var skræmmende og som kun fik point pga en Vejle forsvars fejl. Det lover godt for kampen i toppen af ligaen.

mandag, marts 05, 2007

Tid til at være glad eller tid til at være bekymret!!!

Her dagen efter FCK kvalificering til årets RL semifinaler, er det svært ikke, at sidde tilbage med en lidt mærkelig følelse i kroppen. For det første må man jo konstatere, at Ståles gambling i de første par runder af årets RL turnering holdt hjem. Resultatet af de første par kampe gav ellers lidt panderynker hos undertegnede og længe så det ud til, at satsningen med at give pause til de rutinerede spiller ville give bagslag i form af en hurtig eksit efter gruppespillet. Men det vist sig endnu engang, at når det virkelig galt, så kunne skruen lige strammes de par ekstra omdrejninger der skulle til. Så med det i mente er der selvfølgelig grund til, at se positivt på de kommende kampe i RL og ikke mindst i superligaen. Men og her kommer så det kæmpe store men, bøjet i neonrør i meter høje bogstaver. Hvad f..... er der sket med vores ellers så solide forsvar her i vinterpausen, vores tidligere så sikre sidste skanse, vores uindtagelige forsvarsmur, som i efterårssæsonen holdt de vilde horder på afstand på fornemste vis. Gårsdagens kamp mod Elfsborg udstillede flere gang, hvad vi på sidelinien, har kunne konstatere ved selvsyn i de sidste par kampen nemlig, at man oplever personlige fejl og dårlig kommunikation spillerne imellem, på et plan som man skal mange sæsoner tilbage for at finde magen til. Gravgaards utrolig mange fejlafleveringer frem til midtbanen, blev jo ikke kun udstillet i går, men har også kunne ses i de sidste par landskampe. Midterforsvarets manglende placeringsevne ift. hinanden og deres manglende samarbejde har ført til utrolig mange unødvendige målchancer til vores modstander hold. Den frihed og sikkerhed, som vores forsvar tidligere har givet resten af holdet således, at man har kunne koncentrere sig om det offensive spil, synes pludselig at vakle. Hvad det vil få af betydning for den kommende sæson er vel stadig uvist og hvis man kender Ståle ret, er det da også helt sikkert et problemområde som han vil fokuseret på i de næste par kampe og træningspas. Det har ihvertifald været åbenlyst for alle, at de er noget galt. På midtbanen var der igen fundet plads til Jesper Grønkjær i startopstillingen og endnu engang sad man tilbage med en lidt underlig smag i munden. Har vi købt katten i sækken eller er der bare tale om en Late Bloomer, der nok skal springe ud før eller siden. Med baggrund i dette års kampe må man jo desværre konstatere, at der endnu ikke er kommet antydning af grønne knopper på den gren. Med de mange dårlige afleveringer, unødvendige boldtab og lange løbeturer ud over baglinien, har han endnu ikke vist, at han er berettiget til en plads i startopstillingen, og når det så samtidig sker på bekostning af en angriber for, at skabe plads til Atiba, så går det helt galt. Nu har problemet mere eller mindre løst sig selv forud for torsdagens semifinale kamp mod Helsingborgs IF, idet Grønkjærs efterhånden godt kendte temperament endnu engang løb af med ham og resulterede i et rødt kort. Faktisk lidt uforståeligt, at Ståle beholdt ham på banen i så lang tid, da det jo var tydeligt for enhver, at Grønkjær lod sig gå på, at det dårlige spil og flere gang var efter dommeren. Det var et rødt kort som blev mere og mere uundgåeligt jo længere tid der gik.
Så undertegende sidder altså tilbage, her kort før sæsonstarten, med en følelse af, at der er mere, at bekymre sig over end der er at glæde sig over. Måske er man bare blevet for forvent som FCK fan og selvfølgelig kommer der op- og nedturer, sådan har det altid været og det ved man godt hvis man har fuldt FCK gennem årene. Men på den anden side har klubben jo netop i de sidste 6 års tid, vist at man har kunne opretholde et så professionelt niveau og at man har haft så bred en trup, at udskiftninger mv. har kunne holde den samlede effekt af disse op- og nedturer på et minimalt niveau. På den anden side kan det da også bare være, at man som FCK fan bevist leder efter grunde til, at det skal gå galt, nu hvor det har gået godt så længe. For var der noget som gårsdagens kamp vist os, så var det jo nemlig, at selvom spillet ikke lige kører, og selvom flere af spillerne ikke lever op til forventningerne, så vinder vi altså alligevel når det gælder og det må så være den kraft der skal føre os sikkert i havn på de dage hvor alt andet glipper. Så væk med de negative tanker og tilbage med troen på at det nok skal gå, og uanset hvad der så end sker, så skal man altid huske på, at vi altid være:
FC KØBENHAVN - De stolte - de arrogante - de sublime
og det kan ingen tage fra os.

Lad hermed guldhøsten begynde: RL - POKAL - SL -CL

Forza FC